Tilbygning pris
- Mere end 2.500 udførte opgaver
- Tilbud inden for 2 hverdage
- Alt i totalentreprise udføres
- Erfarne håndværkere


Indholdsfortegnelse
Hvad koster en tilbygning i 2025
En tilbygning koster typisk 500.000 – 1.000.000 kr. Prisen dækker både materialer og arbejdskraft, hvor vores professionelle håndværkere udfører hele arbejdet. Det store spænd i prisen, skyldes at man ikke rigtig kan komme nærmere ind på en pris, før man kender nogle flere detaljer.
Det er vigtigt at understrege, at dette et groft prisoverslag. Prisen kan være lavere eller højere afhængig af en række faktorer, herunder hvad tilbygningen skal indeholde, og hvilke materialer der anvendes.
Faktorer, der påvirker prisen
Prisen pr. kvadratmeter for en tilbygning afhænger af flere faktorer. En tilbygning, der inkluderer et badeværelse, et køkken eller begge dele, vil være væsentligt dyrere end en tilbygning med almindelige værelser. Dette skyldes især de ekstra udgifter til VVS-installationer, kloakering og elinstallationer, som badeværelser og køkkener kræver.
Valg af materialer
Materialevalget har en stor betydning for den samlede pris. Eksklusive materialer til gulve, vægge og tag kan øge prisen markant. Standard materialer som mursten og træ er generelt billigere end specialmaterialer som natursten eller glasfacader. Desuden kan brugen af højisolerende eller bæredygtige materialer også påvirke prisen.
Størrelse og omfang
Tilbygningens størrelse spiller en vigtig rolle. Mindre tilbygninger har ofte en højere kvadratmeterpris, da omkostninger til fundament og klimaskærm udgør en større andel af det samlede budget. At bygge 30 m² tager næsten lige så lang tid som at bygge 35 m², men forskellen i materialer gør sidstnævnte lidt dyrere.
Byggestil og arkitektur
En simpel og funktionel tilbygning vil typisk være billigere end en med avancerede arkitektoniske detaljer. Hvis tilbygningen skal matche eksisterende bygningers særlige stil, kan det også øge omkostningerne.
Brug og indretning
Formålet med tilbygningen er afgørende for prisen. En simpel stueforlængelse, eller en garage vil som regel ligge i den lave ende af prisskalaen, mens en tilbygning med køkken eller badeværelse vil være betydeligt dyrere.
Køkken og badeværelse
Tilbygninger, der inkluderer køkken eller badeværelse, er blandt de dyreste løsninger, da de kræver omfattende installationer.
- Køkken: Prisen for et nyt køkken i en tilbygning ligger typisk mellem 100.000 og 150.000 kr. Standardkøkkener er billigst, mens luksuskøkkener med specialdesignede elementer når den højere ende af skalaen.
- Badeværelse: Et badeværelse koster som regel mellem 120.000 og 175.000 kr. Udgifterne skyldes især, at der er så mange arbejdsgange i projektet. Valg af eksklusive materialer kan øge prisen yderligere.
Eksempel på prisberegning af tilbygning på 40m2
Lad os tage et eksempel. En tilbygning på 40 m2 uden badeværelse eller køkken vil typisk koste mellem 720.000 og 960.000 kr. (18.000 – 24.000 kr. pr. m2). Hvis tilbygningen derimod inkluderer et badeværelse på 6-8 m2, vil prisen stige betydeligt. Et badeværelse koster typisk omkring 120.000 – 175.000 kr, hvilket betyder, at den samlede pris for tilbygningen vil ligge mellem 840.000 og 1.135.000 kr.
For at få en præcis tilbygning pris, anbefales det at sende opgaven ind, så kigger vi på den og kommer med et prisoverslag i første omgang. Det er naturligvis ganske uforpligtende Hvis prisen en i nærheden af jeres budget, er det et godt grundlag at arbejde videre på.
Tilbygning pris pr. m2
Når man planlægger en tilbygning, er det afgørende at have et overblik over de økonomiske rammer og en forståelse af, hvordan forskellige elementer påvirker prisen. Her er en mere detaljeret gennemgang af de typiske faktorer og omkostninger, der kan påvirke projektets pris:
Her er en oversigt over de omtrentlige priser pr. m² for forskellige typer tilbygningsprojekter:
- Badeværelse: Ca. 20.000 – 50.000 kr. pr. m².
- Køkken: Ca. 8.000 – 12.500 kr. pr. m².
- Rå kælder: Ca. 8.000 – 15.000 kr. pr. m².
- Værelser/stue: Ca. 15.000 – 20.000 kr. pr. m².
- Kloakering til bad/køkken: Ca. 50.000 kr.
- Garage: Ca. 8000 – 12.000 kr. pr. m².
- 1. sal: Ca. 15.000 – 20.000 kr. pr. m².
- Udnyttelse af loftrum: Ca. 10.000 – 15.000 kr. pr. m².
Disse priser er vejledende og kan variere afhængigt af materialevalg, projektets kompleksitet og andre individuelle forhold. Det er altid en god idé at få et detaljeret tilbud baseret på den konkrete opgave.
Processen fra start til slut
Denne tilbygnings proces er kun vejledende. Man kan sagtens starte med at få et groft prisoverslag, så man har en idé om man har råd til at få lavet tilbygningen.
- Få styr på budgettet
- Søg om byggetilladelse
- Find inspiration til hvordan du vil have tilbygningen skal bygges
- Få lavet tegninger over projektet
- Indhent tilbud
- Arbejdet påbegyndes
- Tilbygningen afleveres
Få styr på budgettet
Et solidt budget er afgørende for et vellykket byggeprojekt. Start med at undersøge de forventede omkostninger ved tilbygningen, herunder materialer, arbejdskraft og eventuelle ekstraudgifter. Husk at inkludere uforudsete udgifter på ca. 10-15% af det samlede budget for at være forberedt på overraskelser.
Søg om byggetilladelse
Inden byggeriet kan gå i gang, skal du sikre dig de nødvendige byggetilladelser fra kommunen. Start med at undersøge lokalplanen og bygningsreglementet for at sikre, at din tilbygning opfylder de lovmæssige krav. Indsend en ansøgning med alle påkrævede dokumenter, som f.eks tegninger, beskrivelser af projektet og relevante beregninger. Vær opmærksom på, at behandlingstiden kan variere afhængigt af kommunens arbejdsbyrde. Få eventuelt hjælp fra en arkitekt eller byggesagkyndig for at sikre, at ansøgningen er korrekt og fyldestgørende. En godkendt byggetilladelse er en nødvendighed
Find inspiration til hvordan du vil have tilbygningen skal bygges
Inspiration er nøglen til at skabe en tilbygning, der opfylder dine behov og matcher din eksisterende bolig. Brug tid på at samle ideer fra magasiner, hjemmesider, sociale medier og boligudstillinger. Overvej forskellige stilarter, materialer og funktionaliteter, der passer til din livsstil. Tænk også på fremtiden – hvordan kan tilbygningen bidrage til hjemmets værdi og funktionalitet over tid?Husk at tage hensyn til lysindfald, pladsudnyttelse og energibesparende løsninger, så tilbygningen bliver både æstetisk og praktisk.
Få lavet tegninger over projektet
Professionelle tegninger er essentielle for at konkretisere dine planer og sikre, at alle involverede forstår projektets omfang. Tegningerne skal indeholde detaljer om tilbygningens dimensioner, materialer og konstruktion. En arkitekt kan med hjælp fra en ingeniør hjælpe med at skabe både skitser og tekniske tegninger, der lever op til lovkravene. Tegningerne bruges også til at indhente byggetilladelse og tilbud fra håndværkere. Jo mere detaljerede tegningerne er, desto lettere bliver det at undgå misforståelser og sikre, at projektet følger planen. Investeringen i gode tegninger kan spare dig for mange problemer senere i processen. Du kan finde et arkitektfirma på danskeark.dk
Indhent tilbud
For at sikre en mere præcis tilbygning pris er der behov for detaljerede tegninger og en klar beskrivelse af projektet, så vi kan give et realistisk tilbud. Vælg ikke automatisk det billigste tilbud, da det som regel er en grund til dette. Måske kan det være at der er undladt mange ting, som så vil komme som ekstraarbejde. Vurder også erfaring, referencer og mavefornemmelse. Det er vigtigt at have en skriftlig aftale, der beskriver alle aspekter af arbejdet, herunder tidsplan, materialer og betalingsbetingelser. Tag dig tid til at gennemgå kontrakten, så eventuelle ændringer kan foretages med det samme. Uden tegninger, kan man kun give et groft prisoverslag
Arbejdet påbegyndes
Når alle forberedelser er på plads, og kontrakten er underskrevet, kan arbejdet begynde. Byggelederen starter med en indledende samtale med håndværkerne for at sikre, at alle forstår projektets omfang og forventninger. Han / hun vil gennemgå tidsplanen med milepæle, så du kan følge med i fremdriften. Vær tilgængelig for spørgsmål og vær klar til at tage hurtige beslutninger, hvis uforudsete situationer opstår. Løbende kommunikation er afgørende for at sikre, at projektet forbliver en succes og opfylder dine krav.
Tilbygningen afleveres
Når tilbygningen står færdig, sørger vi for, at alt er i perfekt stand, inden vi afslutter projektet. Vi rydder grundigt op og fjerner alle rester fra byggeriet, så området fremstår pænt og rent. Containeren med byggeaffald bliver kørt væk, og vi sikrer, at alt er håndteret korrekt og miljøvenligt. Relevante dokumenter, som f.eks kvalitetssikring, afleveres ligeledes. Vores mål er, at du kan tage din nye tilbygning i brug med det samme uden bekymringer. Vi afleverer altid et færdigt resultat, der lever op til vores høje standarder og dine forventninger.
Sådan kan du spare penge på projektet
At bygge en tilbygning til huset kan hurtigt blive en bekostelig affære, men der er mange måder at spare penge på uden at gå på kompromis med kvaliteten. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan reducere udgifterne til dit byggeprojekt.
Vælg materialer med omhu
Materialevalg spiller en afgørende rolle for prisen på din tilbygning. Hvis du skal have lagt klinker, kan du spare betydelige beløb ved at vælge klinker til fx 300 kr./m² i stedet for 600 kr./m². Ligeledes er laminatgulve billigere end ædelstræsgulve, og ståltag kan være et godt alternativ til tegltag, da det ofte koster det halve.
Undgå komplicerede konstruktioner
En tilbygning, der er en direkte forlængelse af huset, er som regel billigere end en vinkelret tilbygning. Det skyldes, at tagkonstruktionen er mere enkel. Hver gang du tilføjer hjørner eller gennembryder taget med ovenlys, stiger omkostningerne. Overvej derfor en mere simpel konstruktion for at holde budgettet nede.
Begræns antallet af vinduer og døre
Store vinduespartier og mange døre kan hurtigt få prisen til at stige. Træ/alu-vinduer er dyrere end trævinduer, og specialløsninger som ovenlys er også en stor udgift. Tænk derfor over, hvor mange vinduer og døre der er nødvendige for at opnå det ønskede lysindfald.
Overvej typen af tilbygning
Prisen på en tilbygning afhænger i høj grad af dens funktion. En garage eller en tilbygning, der kun består af værelser, er langt billigere end en tilbygning med badeværelse eller køkken. Et badeværelse eller køkken kan tilføje over 150.000 kr. til projektet.
Gør noget af arbejdet selv
Hvis du selv kan udføre noget af arbejdet, kan du spare mange penge. Det kan f.eks være bortkørsel af affald eller anlægsarbejde. Selvom det kræver tid og energi, kan det reducere de samlede udgifter betydeligt.
Planlæg grundigt og undgå ændringer
Uforudsete ændringer kan hurtigt gøre din tilbygning dyrere. Det er derfor vigtigt at have en klar plan fra starten af.
Eksempler på opgaver
- Vinkeltilbygning på 30m2
- Tilbygning i mursten på 40m2
- Ombygning af loftrum
- Tilbygning med kælder på 66m2
- Ny 1. sal
- Opmuring af dobbeltgarage
- Tilbygning på 20m2
- Tilbygning på 50m2
- Tilbygning med badeværelse på 35m2
- Tilbygning til parcelhus
- Tilbygning i forlængelse med huset
Bebyggelsesprocenten angiver, hvor stor en del af din grund der må bebygges med bygninger. For parcelhuse er grænsen typisk 30 %, mens det for sommerhuse ofte er 15 %. Det er vigtigt at undersøge de specifikke regler i lokalplanen eller bygningsreglementet for din kommune, da kravene kan variere.
Hvor lang tid tager det at bygge en tilbygning
Dette spørgsmål er centralt for mange, der overvejer at udvide deres hjem. Generelt tager det omkring 3 til 9 måneder at bygge en tilbygning, men varigheden kan variere afhængigt af en række faktorer. For at give en mere præcis tidsramme udarbejdes der altid en detaljeret tidsplan sammen med tilbuddet, hvor alle faser af byggeriet beskrives.
Faktorer, der påvirker tidsplanen
Antal kvadratmeter
Jo større tilbygningen er, desto længere tid tager det at gennemføre projektet. En mindre tilbygning på 20 m² kan ofte bygges hurtigere end en på 100 m², da der er mindre behov for materialer, arbejdskraft og koordinering.
Type af tilbygning
Det har stor betydning, om der er tale om en garage eller en tilbygning til huset. En garage er typisk mere simpel at opføre, da den ikke kræver samme niveau af installationer og finish som en tilbygning, der kan inkludere opholdsrum, badeværelse eller køkken.
Inkl. badeværelse og/eller køkken
Hvis tilbygningen skal indeholde et badeværelse eller et køkken, vil det forlænge tidsplanen. Disse rum kræver omfattende arbejde med VVS-installationer, el-arbejde og flisearbejde. Samtidig skal materialer som sanitet og køkkenelementer muligvis specialbestilles, hvilket kan tage ekstra tid.
Materialevalg
Materialernes tilgængelighed og kompleksiteten i arbejdet med dem spiller også en rolle. Brug af specialdesignede materialer eller materialer med lang leveringstid kan forlænge projektet. Derudover kan valget af facadebeklædning, tagmaterialer og gulvtyper have indflydelse.
Tegninger og planlægning
Detaljerede og godkendte tegninger er fundamentet for et hurtigt og effektivt byggeforløb. Eventuelle forsinkelser i designfasen eller ved godkendelse af tegningerne kan rykke hele projektet. Derfor anbefales det at samarbejde med en erfaren arkitekt og have styr på byggetilladelserne, inden projektet påbegyndes.
Kælder og/eller 1. sal
Hvis tilbygningen inkluderer en kælder eller en ekstra etage, skal der tages højde for yderligere arbejde som jordarbejde, fundering og bærende konstruktioner. Dette er ofte mere tidskrævende og teknisk komplekst.
Eget arbejde
Hvis du selv planlægger at udføre dele af arbejdet, som f.eks anlæg af have, skal dette inddrages i tidsplanen. Din tilgængelighed og tempo kan have indflydelse på den samlede tidsramme.
Byggetilladelse
En af de mest almindelige årsager til forsinkelser er manglende eller forsinket byggetilladelse. Behandlingstiden hos kommunen varierer og kan tage fra nogle uger til flere måneder afhængigt af sagens kompleksitet og kommunens arbejdsbyrde.
En fast tilbygning pris kræver tegninger og en beskrivelse
For at få en præcis pris på en tilbygning er det afgørende at have tegninger og en udførlig projektbeskrivelse. Uanset om du planlægger en tilbygning til et parcelhus, en 1. sal, en kælder eller en garage, er det nødvendigt at have konkrete tegninger, der viser, hvordan tilbygningen skal udformes. Disse tegninger giver ikke kun dig som bygherre et klart overblik, men fungerer også som grundlag for håndværkeren til at udarbejde en fast og nøjagtig pris på projektet.
Arkitektens rolle i processen
Tegningerne bliver som regel udarbejdet af en arkitekt, enten via et byggefirma eller som selvstændig. Arkitekter har stor erfaring med at lave skitser og komme med kreative ideer, der sikrer, at du får mest muligt ud af kvadratmeterne. De er også dygtige til at finde løsninger, der passer til din boligtype og dine ønsker. For eksempel er der stor forskel på en tilbygning til en murermestervilla og en tilbygning til et parcelhus, ligesom materialevalget – træ eller mursten – kan have stor betydning for projektets udformning og pris.
Hvis du drømmer om en tilbygning til et sommerhus, kan arkitekten hjælpe med at finde løsninger, der tager højde for sommerhusets stil og omgivelser. Arkitekter har desuden kendskab til danske byggestile og kan vejlede omkring bærende konstruktioner, materialevalg og energibesparende løsninger. Prisen for arkitekttegninger til en tilbygning ligger typisk mellem 25.000 og 40.000 kr. inkl. moms, men denne investering kan spare dig for både penge og bekymringer på sigt.
En detaljeret projektbeskrivelse
Udover tegninger er det vigtigt at udarbejde en detaljeret projektbeskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde alle relevante informationer om tilbygningen, herunder materialer, indretning, og hvilke funktioner tilbygningen skal have. Håndværkeren bruger denne beskrivelse til at udarbejde et detaljeret tilbud, der sikrer, at der ikke opstår misforståelser undervejs.
Byggetilladelse og tekniske beregninger
Det er altid nødvendigt med en byggetilladelse, når du vil bygge til. Her kan det være en fordel at hyre en rådgiver eller arkitekt, der kan udarbejde det nødvendige materiale til ansøgningen. Derudover skal der som regel udføres statiske beregninger, der dokumenterer, at husets bærende elementer kan holde til den nye tilbygning. En geoteknisk rapport kan også være påkrævet for at fastslå fundamentets dybde og eventuelle krav til armering.
Hvilken slags tilbygning skal man vælge
Der findes mange forskellige typer tilbygninger, som kan opfylde specifikke behov og øge værdien af din bolig. Hver type tilbygning har sine egne fordele og kan tilpasses din boligtype, din grund og dine ønsker. Her gennemgår vi de mest almindelige typer tilbygninger.
Garage
En garage er en populær tilbygning, som beskytter dine køretøjer mod vind og vejr. En garage kan bygges som en del af huset eller stå som en separat bygning på grunden. Garager er ofte udført i mursten eller træ og kan designes med ekstra opbevaringsplads til cykler, værktøj eller andre ejendele.
Tilbygning i forlængelse af huset
En tilbygning i forlængelse af huset er en klassisk og praktisk måde at udvide boligarealet på. Denne type tilbygning kan bruges til at forstørre stuen, skabe et nyt værelse eller etablere et kontor. En forlængelse af huset kan designes, så det matcher husets eksisterende stil og materialer, hvilket skaber en harmonisk helhed.
Vinkeltilbygning
En vinkeltilbygning er en kreativ løsning, der tilføjer ekstra plads og samtidig skaber en hyggelig afkrog. Denne type tilbygning er ideel, hvis du vil opdele boligen i separate zoner, f.eks en ny spiseafdeling eller en udestue. Vinkeltilbygningen giver også mulighed for at få mere dagslys ind i huset gennem store vinduer eller døre, der vender ud mod haven.
Kælder
En kælder er en omfattende tilbygning, som giver ekstra plads under huset. En kælder kan bruges som opbevaringsrum, vinkælder, vaskerum eller endda som en fuldt funktionel boligetage med værelser og badeværelse. Denne type tilbygning kræver grundige overvejelser omkring dræning og fundament for at undgå fugtproblemer.
- sal
En tilbygning i form af en 1. sal er en effektiv måde at udvide boligarealet på, uden at det tager plads fra haven. Det er især en fantastisk løsning, hvis man alligevel havde planer om at udskifte taget. Ved at bygge opad kan du tilføje flere værelser, badeværelser eller endda en hel separat boligafdeling. Denne type tilbygning kræver omfattende statiske beregninger for at sikre, at husets fundament og bærende konstruktioner kan klare den ekstra belastning.
Spørgsmål & Svar
Kan jeg bygge en tilbygning hele året rundt?
Ja, men vejret kan påvirke tidsplanen. For eksempel kan frostvejr forsinke arbejdet med fundamentet, mens kraftig regn kan gøre tagarbejde mere udfordrende. Vinterbyggeri kræver ofte ekstra foranstaltninger, som kan øge omkostningerne.
Hvad er den billigste form for tilbygning?
Den billigste form for tilbygning er typisk en garage eller et værelse uden køkken eller badeværelse. Konstruktioner med enkle former og billige materialer kan yderligere reducere omkostningerne.
Kan jeg bygge en tilbygning uden en arkitekt?
Ja, det er muligt, men det anbefales sjældent. En arkitekt kan sikre, at tilbygningen bliver funktionel, æstetisk og i overensstemmelse med lokalplaner og bygningsreglementet. Tegninger fra en arkitekt er også nødvendige for byggetilladelse og præcise håndværkertilbud.
Kan jeg få tilskud eller fradrag for en tilbygning?
I nogle tilfælde kan du få tilskud eller energiforbedringsfradrag, hvis tilbygningen forbedrer husets energieffektivitet. Det kan også være muligt at benytte håndværkerfradraget til visse dele af arbejdet. Søg rådgivning for at få overblik over dine muligheder.