Pudsning af væg indendørs & udendørs
- Mere end 2.500 udførte opgaver
- Tilbud inden for 2 hverdage
- Alt i murerarbejde udføres
- Erfarne murere


Indholdsfortegnelse
Hvad koster pudsning af vægge
Prisen på pudsning af vægge kan variere betydeligt afhængigt af flere faktorer. Det er derfor vigtigt at have en god forståelse af opgavens omfang og kompleksitet, før man kan give en nøjagtig vurdering. Nedenfor gennemgår vi nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker prisen.
Tykkelsen af pudslaget
En af de første ting, der har betydning for prisen, er tykkelsen på pudslaget. Et tyndt lag puds er hurtigere og billigere at udføre end et tykt lag, som kræver mere materiale og arbejdstid. Skal væggene blot have en let overfladebehandling, eller skal der udrettes betydelige ujævnheder?
Antal kvadratmeter
Jo flere kvadratmeter, der skal pudses, desto større bliver den samlede pris. Dog kan en større opgave ofte give en lavere kvadratmeterpris, da det er mere effektivt for mureren at arbejde på et stort område uden mange afbrydelser.
Skal væggene være i lod eller kun rette
Skal væggene være i lod, kan dette forøge arbejdstiden betydeligt hvis væggene er meget skæve. Det kræver ekstra nøjagtighed og materialer, hvilket naturligvis afspejles i prisen. Hvis væggene kun skal være rette i f.eks en kælder, vil det være billigere.
Forhindringer
Antallet af forhindringer, som rør, vinduer og døre, spiller en stor rolle. Hver forhindring kræver ekstra tilpasning og tid, hvilket vil fordyre opgaven. Mange false, kanter og detaljer betyder mere arbejde.
Indvendig eller udvendig pudsning
Prisen afhænger også af, om arbejdet udføres indvendigt eller udvendigt. Udvendig pudsning kan være mere tidskrævende, da det ofte indebærer opsætning af stillads og ekstra afdækning for at beskytte omgivelserne.
Materialevalg
Valget af materialer har også stor betydning. Kalkmørtel, bastardmørtel og almindelig pudsemørtel har forskellige priser og anvendelsesmuligheder. Kalkmørtel bruges ofte til ældre bygninger, mens bastardmørtel kan være et godt valg til facader i aggressivt miljø.
Afdækning og forberedelse
Mængden af afdækning, der skal udføres før arbejdet, samt eventuelle reparationer eller slibning inden pudsningen, kan påvirke prisen markant. Vanskelige adgangsforhold eller steder, der kræver speciel behandling, kan vil også forøge omkostningerne.
Skal væggene efterbehandles
Hvis væggene skal vandskures eller have en anden efterbehandling, vil det forøge arbejdstiden og materialeforbruget. Det er derfor vigtigt at tage højde for disse efterbehandlinger i det samlede budget.
Prisoverslag
Her er nogle grove prisoverslag for pudsning af vægge:
- Udvendig pudsning af hus: 75.000 – 175.000 kr.
- Indvendig pudsning af hus: 50.000 – 120.000 kr.
- Pudsning af vægge i kælder: 30.000 – 75.000 kr.
Disse priser afhænger naturligvis af opgavens omfang og kompleksitet. For en mere præcis vurdering anbefales det altid at indhente et tilbud.
Pris pr. m² for pudsning af vægge
Tyndpuds
Pris: 300 – 375 kr. pr. m²
Pudsemørtel
Pris: 525 – 750 kr. pr. m²
Bastardmørtel
Pris: 650 – 900 kr. pr. m²
Kalkmørtel
Pris: 1.000 – 1.250 kr. pr. m²
Hvilke slags vægge kan pudses
Pudsning af vægge er en alsidig løsning, der kan anvendes på mange forskellige typer vægge. Det giver et flot og ensartet udseende samt øger holdbarheden. Her er en oversigt over vægtyper, der kan pudses:
Betonvægge
Betonvægge er robuste og egner sig godt til pudsning for at skabe en glat overflade eller skjule små ujævnheder. Cementbaseret mørtel sikrer optimal vedhæftning på det tætte materiale.
Gasbetonvægge
Gasbeton eller porebeton er et porøst materiale, der let kan pudses. Tyndpuds eller kalkmørtel anvendes ofte for at bevare væggens åndbarhed.
Murstensvægge
Murstensvægge kan pudses for at beskytte murværket eller skabe et mere moderne udtryk. Til ældre bygninger bruges ofte kalkmørtel, mens pudsemørtel er velegnet til nyere konstruktioner.
Fundablokvægge
Fundablokke har en rå overflade, der kan udglattes med cementbaseret puds. Dette beskytter væggen mod fugt og giver et pænt resultat.
Pudsede vægge
Eksisterende pudsede vægge kan opfriskes med en ny pudslag, især hvis overfladen er slidt eller skadet.
Trævægge
Trævægge kan pudses, hvis der først opsættes terracottavæv eller rørvæv. Dette skaber et stabilt underlag, så pudsen hæfter korrekt.
Eksempler på pudseopgaver
- Pudsning af væg udendørs
- Pudsning af facade
- Pudsning af væg indendørs
- Pudsning af vægge på badeværelse
- Pudsning af skorsten
- Pudsning af tilbygning
- Tyndpudsning af facade
- Vandskuring af gavle
- Finpudsning af stue
- Pudsning af lecablokke
- Pudsning af gasbetonvægge
- Pudsning af kælder
- Udfyldning af huller
Vidste du, at kalkmørtel er et bæredygtigt valg og mere åndbart end almindelig pudsemørtel? Det skaber et sundere indeklima og er skånsomt for miljøet!
Efterbehandling af pudsede vægge
Efterbehandling af pudsede vægge er ikke en nødvendighed, men mange vælger at gøre det for at opnå et flottere og mere gennemarbejdet visuelt udtryk. Uanset om det er til indendørs eller udendørs vægge, findes der flere metoder og materialer, der kan anvendes, alt efter ønsket stil og funktionalitet.
Kalkning: En klassisk efterbehandling til kirker
Kalkning er en populær metode til efterbehandling af pudsede vægge. Kalk binder på de fleste materialer, men bedst på overflader som pudset, filtset eller berappet mur udført med ren kalkmørtel. Hvis bunden indeholder cement eller hydraulisk kalk, kan vedhæftningen og holdbarheden dog være reduceret.
Forberedelse og materialer:
- En god bund kan forbedres med sandkalk, der består af hvidtekalk iblandet 5% fint kvartsand eller slemmet kridt.
- Kalkmælk fremstilles ved at blande kulekalkdej med vand i forholdet 1:5 eller 1:6. Den skal stå i 2-3 timer, så den opnår en passende konsistens som sødmælk.
- Kalk og eventuelle pigmenter skal være af høj kvalitet. Kalkægte pigmenter, som naturlige jordfarver, sikrer holdbarhed og stabil farve.
Metode:
- Overfladen fugtes let, inden kalkningen påbegyndes.
- Kalken påføres med en kalkkost i tætte, parallelle strøg. Arbejd altid i skygge og undgå for hurtig tørring.
- En ekstra overstrygning med kalkvand dagen efter kan øge holdbarheden.
Denne metode giver et diffusionsåbent og holdbart resultat, der kan holde i 10-25 år afhængigt af forholdene.
Finpuds: Den perfekte finish på kalkede vægge
Finpuds er ideelt, hvis man ønsker en glat og elegant overflade. En god finpudsmørtel, som NHL2 finpuds 0-0,4 mm, kan skabe et ensartet og cremet udtryk.
Fordele ved finpuds:
- Udfylder småhuller og porer i underlaget.
- Let at arbejde med og giver en glat og ensartet finish.
- Diffusionsåben, hvilket bidrager til et sundt indeklima.
Arbejdsproces:
- Bunden forvandes for at forhindre, at mørtlen tørrer for hurtigt.
- Finpudsen påføres i et meget tyndt lag med et stålbræt og pudses sammen med et finpudsbræt.
- For et unikt udtryk kan mørtlen indfarves med tonemix under blandingen.
En finpudset væg tilføjer tekstur og dybde til rummet og kan bruges som base for kalkmaling eller stå alene som en levende overflade.
Tyndpuds: Moderne og stilfuldt
Tyndpuds er en minimalistisk efterbehandling, der bevarer murværkets struktur. Det er en fremragende måde at opdatere gamle vægge på eller skabe et moderne look i nye byggerier.
Forberedelse:
- Fjern løs puds og støv fra muren.
- Fyld dybere huller med mørtel, og vær opmærksom på at vande muren grundigt inden arbejdet.
Arbejdsproces:
Tyndpudsen påføres med et filtsebræt, og filtses sammen i roterende bevægelser. Det tynde lag giver mulighed for at lade murstenene ane gennem pudsen, hvilket skaber et unikt og rustikt udtryk.
Vandskuring: En let og rustik finish
Vandskuring er den mest anvendte form for facaderenovering hos private. Det skaber en rustik overflade, hvor mursten og fuger stadig er synlige. Processen indebærer, at filtseprodukter eller hæftemørtel påføres muren og derefter skures delvist af med en våd mursten eller filtsebræt.
Fordele:
- Giver muren et levende udtryk.
- Beskytter murværket mod vind og vejr.
Arbejdsproces:
- Rengør og udbedre muren, inden du begynder.
- Påfør mørtel, og skur den af i små cirkulære bevægelser for at skabe det ønskede udtryk.
Maling: En holdbar og dekorativ afslutning
Maling er en populær løsning til at beskytte og dekorere overfladen. Det skaber en flot finish og fremhæver væggens detaljer, især når der bruges en lysere tone. Processen indebærer anvendelse af diffusionsåben maling, som f.eks. silikatmaling, der sikrer en åndbar og holdbar overflade.
Fordele:
- Beskytter facaden mod vejrpåvirkninger.
- Tilføjer personlighed og et moderne udtryk.
Arbejdsproces:
- Sørg for, at væggen er ren og tør, inden malerarbejdet påbegyndes.
- Påfør malingen med pensel eller rulle i jævne strøg.
- Brug to lag maling for at opnå et ensartet og holdbart resultat.
Opsætning af filt: En elegant og jævn finish
Opsætning af filt er en effektiv metode til at skabe glatte og ensartede vægge og lofter. Det giver en flot og professionel finish, der fungerer som et ideelt underlag for maling. Processen indebærer nøje forberedelse og præcis opsætning for at opnå det bedste resultat.
Fordele:
- Skaber et jævnt og ensartet underlag.
- Giver et professionelt udseende til vægge og lofter.
Arbejdsproces:
- Forberedelse: Sørg for, at underlaget er rent, tørt og jævnt. Spartel eventuelle ujævnheder, og påfør en grunder for optimal vedhæftning.
- Opsætning: Skær filten til i passende længder, og påfør lim jævnt med en rulle. Glat filten ud med en spartel eller tapetbørste for at undgå luftbobler.
Afslutning: Skær overskydende filt af ved kanter og hjørner, og mal med mindst to lag maling for en flot finish.
Hvilke former for puds findes der
Når det kommer til pudsning af facader og indvendige vægge, findes der en lang række forskellige metoder og materialer. Hver type puds har sine unikke egenskaber og anvendelsesområder. Vi vil gennemgå de mest almindelige typer af puds og deres anvendelse.
Tyndpuds, filtsning og vandskuring
Tyndpuds, filtsning og vandskuring er tre metoder, som ofte bliver forvekslet med hinanden, men der er nogle vigtige forskigheder.
- Tyndpuds: Tyndpuds er en generel betegnelse for et lag filts, der er lidt tykkere end en filtsning. Materialet kan variere afhængigt af behovet, men det kan eksempelvis være cementbaseret eller kalkbaseret.
- Filtsning: Her anvendes et filtsebræt til at bearbejde overfladen, efter pudsen er blevet påført. Dette giver en meget fin og ensartet struktur. Filtsning udføres typisk med hæftemørtel eller specielle filtseprodukter.
- Vandskuring: Denne metode indebærer brug af en våd mursten til at bearbejde overfladen, hvilket skaber en let ru struktur. Mange forveksler vandskuring med filtsning eller tyndpuds, men forskellen ligger i teknikken og de anvendte værktøjer.
Disse tre metoder er velegnede til både indendørs og udendørs brug og anvendes ofte, når der ønskes en dekorativ finish.
Finpuds
Finpuds er en metode, der tidligere blev brugt som et alternativ til fuldspartling. Det er et ultratyndt lag puds, der påføres for at fylde små ujævnheder og huller efter grovpudsning. Finpuds anvendes typisk på vægge pudset med kalkmørtel og bruges stadig i dag, hvor et klassisk udseende ønskes.
Pudsning med bastardmørtel
Bastardmørtel er en blanding, der indeholder grus, hvilket giver en meget stærk og holdbar puds. En typisk blanding kan være:
- 8 dele puds
- 2 dele grus
- 1 del cement
Denne type pudsning er særligt velegnet til udendørs brug, hvor der er behov for en robust overflade, der kan modstå vejrets påvirkninger.
Pudsning med kalkmørtel
Kalkmørtel er kendt for sin smidighed. Det er også et ældgammelt materiale, der stadig anvendes i dag, specielt til bevaringsværdige bygninger som kirker og ældre ejendomme. Kalkmørtel er både diffusionsåben bæredygtigt, hvilket gør det til det foretrukne valg for mange renoveringsprojekter.
Berapning
Berapning er en teknik, der giver et groft og rustikt udtryk. Her anvendes en kalkkost til at bearbejde overfladen, efter pudsen er påført, dog inden den er tør. Dette skaber en unik struktur, der ofte blev brugt i gamle dage til kostalde og lader. I dag bruges berapning primært, hvis man ønsker at bevare eller genskabe en historisk stil.
Netpuds
Netpuds er en moderne metode, der bruges på bygninger med risiko for revnedannelse, som eksempelvis gasbetonhuse eller facader med isoleringsmaterialer, såsom facadeisolering. Processen involverer 2-3 lag filts, hvor det første lag indeholder et armeringsnet, der tilføjer styrke og fleksibilitet til overfladen. Denne teknik sikrer en mere holdbar og revnefri overflade.
Stænkpuds
Stænkpuds er en dekorativ teknik, hvor overfladen bliver påført puds i et stænklignende mønster. Dette giver en ujævn struktur med en masse små “knolde”, der stikker ud. Det anvendes ofte til facader, hvor der ønskes en rustik og karakteristisk overflade.
Valg af puds
Valget af puds afhænger af flere faktorer, herunder:
- Bygningens alder og arkitektoniske stil
- Overfladens materiale og tilstand
- Klima og vejrpåvirkninger
- Ønsket æstetik og finish
Uanset om det er til restaurering af en gammel bygning eller opfriskning af en moderne facade, findes der en pudsmetode til ethvert behov. For at opnå det bedste resultat er det altid en god ide at konsultere en fagmand, der kan vejlede i valget af materialer og metoder.
Sådan foregår pudsning af vægge trin for trin
Pudsning af vægge er en vigtig proces, der kan forvandle gamle, slidte overflader til jævne og flotte vægge. For at opnå det bedste resultat er det afgørende at følge en struktureret tilgang og udføre arbejdet med omhu. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan pudsning af vægge foregår.
- Grundig afdækning
Før arbejdet kan begynde, er det vigtigt at beskytte omgivelserne mod snavs og støv. Brug afdækningsplast, malertape og pap til at dække gulve, vinduer, døre og andre overflader, der ikke må blive ramt af puds. Dette trin sparer tid og besvær med rengøring efterfølgende.
- Klargøring af underlaget
Underlaget skal være klar til pudsning for at sikre en god vedhæftning og et holdbart resultat.
- Afslibning af maling: Hvis væggen er malet, kan det være nødvendigt at slibe overfladen for at fjerne løse partikler og skabe en ru overflade.
- Udbedring af sætningsrevner: Revner skal repareres med armering, og fyldes med beton eller mørtel for at undgå, at de går igennem det nye pudslag.
- Opsætning af terracottavæv: Hvis væggen er lavet af træ, skal den hæftes fast med terracottavæv først, da puds ikke hæfter ordentligt på træ, uden
- Sikring af ordentlig vedhæftning
Vedhæftning mellem pudsen og underlaget er afgørende for et holdbart resultat. Metoden afhænger af væggens type og tilstand:
- Kast ud: En blanding af grus og cement kastes på væggen med en murske. Dette lag skal tørre i 24 timer og vandes let, inden der pudses.
- Svumme med lim: Lim påføres og skal pudses vådt i vådt, hvilket betyder, at limen ikke må tørre, før pudset påføres.
- Hæftemørtel: Hæftemørtel kan påføres og tørre natten over. Inden pudsning forvandes overfladen.
- Forvanding: På allerede pudsede vægge kan forvanding være tilstrækkeligt for at forberede overfladen. Vel og mærke hvis væggene ikke er for glatte.
- Pudsning af ledere
For at sikre en jævn og plan overflade er det nødvendigt at lave “ledere.” Disse fungerer som retning for pudsen:
- Puds nogle lodrette punkter med en bredde på ca. 10 cm og placér dem med 180 cm mellemrum.
- Brug et vaterpas for at sikre, at lederne er helt rette, da de danner grundlaget for resten af arbejdet.
- Pudsning af væggen
Når lederne er på plads, kan pudsningen begynde:
- Brug et trækbræt til at påføre puds mellem lederne. Træk pudset ud, så det bliver jævnt.
- Træk det overskydende puds af med en retskinne eller
- Lad pudset tørre, indtil det er fast, men stadig fugtigt nok til at blive pudset sammen med et pudsebræt.
- Det anbefales ikke at påføre puds i tykkere lag end 1,5 cm ad gangen, da dette kan føre til hulheder eller svindrevner. Hvis der er behov for tykkere lag, skal pudsningen foregå i flere omgange.
Spørgsmål & Svar
Kan man selv pudse sine vægge?
Det er muligt at pudse vægge selv, men det kræver erfaring og de rette værktøjer for at opnå et professionelt resultat. Hvis arbejdet ikke udføres korrekt, kan der opstå revner eller ujævnheder, som senere kræver reparation.
Hvor lang tid tager det at pudse vægge?
Tidsforbruget afhænger af væggens størrelse, tilstand og kompleksitet. En gennemsnitlig væg i et rum kan typisk pudses på én til to dage, inklusive tørretid mellem lagene.
Hvorfor opstår der revner i pudsede vægge?
Revner kan skyldes flere faktorer, såsom underlagets bevægelser, forkert påføring eller for hurtig udtørring. Ved at bruge de rette teknikker og materialer kan man minimere risikoen for revnedannelse.
Hvor lang tid tager det for pudsen at tørre?
Tørretiden afhænger af typen af puds og lagtykkelsen. Normalt tager det 24-48 timer for det første lag at tørre, men det er vigtigt at følge producentens anvisninger for det specifikke materiale.